fbpx

Klientudtalelser

DestressVibe

Vibekes DestressVibe på hele 80 minutter er en oplevelse, man slet ikke kan være foruden. Den, som navnet lyder, får en til at afstresse fuldstændig, og man forkæler virkelig sig selv med oplevelsen. Det er helt sikkert noget, der kan anbefales – så har du endnu ikke prøvet det, så tøv ikke med at få det bestilt. Det er det hele værd og bestemt ikke sidste gang, jeg bestiller det.

/Kvinde, 24 år

NoTensionVibe

Jeg har været så heldig, at have prøvet den nye behandling – NoTensionVibe. Det er en virkelig dejlig behandling. Det er lige fra den mest fantastiske nakke- og rygmassage, hvor der virkelig gåes i dybden, til en helt vidunderlig ansigtsmassage. Det var en meget afstressende behandling. Vil du forkæle en du holder af – eller gøre noget dejligt og samtidig afstressende for dig selv, kan jeg varmt anbefale en NoTensionVibe.

/Kvinde, 49 år

Smerter i hele den ene side af ansigtet

Jeg kom akut til Vibes klinik med meget stærke smerter i hele den ene side af ansigtet, sandsynligvis fra trigenimusnerven. Efter første behandling var smerterne stærkt reducerede og efter endnu en behandling var de helt forsvundet. Behandlingerne foregik i en meget afslappende og behagelig atmosfære, og Vibe virkede både indsigtsfuld og kompetent . Helt klart en god oplevelse.

Her et par måneder efter er jeg stadig smertefri.

/Kvinde, 62 år, behandlet med Myoreflexterapi og kranio-sakral terapi

Synsforstyrrelser på det ene øje, svimmelhed og migræneanfald

Efter at have lidt af synsforstyrrelser på det ene øje, svimmelhed og migræneanfald kontaktede jeg Vibe Kropsterapi.

Jeg er sideløbende med mine behandlinger hos Vibeke, blevet undersøgt på kryds og tværs af det konventionelle sundhedssystem for at sikre, det ikke var noget alvorligt, der forårsagede mine skavanker. Jeg blev CT-scannet en enkelt gang, MR-scannet to gange og ultralydsscannet to gange. Jeg fik lavet et elektrokardiografi og foretaget en holtermonitorering. Heldigvis er alt som det skal være.

Hvad er årsagen så? Årsagen er uden tvivl spændinger, hvilket jeg er helt overbevist om efter alle de undersøgelser, jeg har gennemgået og ikke mindst på grund af Vibeke, der allerede ved første behandling konstaterede, jeg havde spændinger i nakke og kæbe.

Svimmelheden jeg havde døjet med et par uger forsvandt efter første behandling. Jeg har ikke haft synsforstyrrelser på det ene øje siden, jeg startede mit forløb hos Vibe Kropsterapi og det samme gælder migræneanfaldene, der i forvejen var meget sjældne. Jeg er blevet behandlet med kranio-sakral- og myoreflexterapi samt akupunktur. Herudover har jeg fået hjemmeøvelser til nakke og kæbe, jeg laver dagligt. I starten blev jeg, efter eget ønske, behandlet en gang om ugen. I dag bliver jeg behandlet hver anden uge, da intervallet passer fint med, hvordan mine spændinger bygger sig op.

Lider du af spændinger, kan jeg kun anbefale at kontakte Vibe Kropsterapi. Jeg er meget glad for at have fundet en dygtig, alternativ behandler, der udfører behandlinger, som rent faktisk virker.

/Mand, 30 år, behandlet med akupunktur, kranio-sakral terapi og Myoreflexterapi

YIIIPPEEEEEE

Så er jeg løbende igen, efter at have fået fikset baglåret ….. 1000 tak til Vibeke

/Mand 46 år behandlet med myoreflexterapi

Et bedre liv

Jeg har igennem 3,5 år haft en meget dårlig ryg, jeg har 2 facetled i ryggen der har forskudt sig, og har i de 3 år gået ved kiropraktor med max. 3 ugers mellemrum for at kunne holde smerterne nede.

Her i foråret besluttede jeg, at nu skulle der ske noget andet og fik en tid ved Vibeke – det skulle jeg have gjort for lang tid siden. Ved hjælp af myoreflexterapi kan Vibeke løsne op for alle de spændinger jeg har i hele kroppen, og jeg kan igen have en hverdag uden smertestillende piller.

Jeg går stadig ved kiropraktor for at få mine facetled rykket på plads, da de langsomt rykker sig ud, meeeeen nu er der længere intervaller mellem besøgene og jeg har det meget bedre i hele kroppen og dermed er blevet et gladere menneske igen – SKØNT.

Jeg er stadig i gang med behandlinger ved Vibeke og det bliver bare bedre og bedre. Så jeg kan stærkt anbefale en omgang myoreflexterapi.

/Kvinde 50 år behandlet med myoreflexterapi

Muskelsmerter rundt i hele kroppen

Jeg har gået meget længe med muskelsmerter rundt i hele kroppen. Prøvet mange forskellige ting uden at det hjalp. Så læste jeg en artikel i Horsens Folkeblad om Vibeke. Jeg gik til Vibeke i håb om at hun kunne hjælpe mig. Efter første behandling kunne jeg allerede mærke en bedring. Jeg er tryg ved at lade mig behandle af Vibeke – et roligt og behageligt menneske.

/Kvinde 72 år behandlet med myoreflexterapi

Mine rygsmerter er væk

Jeg får lige lyst til at give dig noget positiv feedback efter min behandling hos dig i fredags ?

Mine rygsmerter er VÆK ….. jeg har intet mærket, siden jeg var hos dig. HERLIGT.

I aften har jeg været til vandgymnastik og gjort en ny opdagelse. For en del år siden blev jeg menisk-opereret i højre knæ og fik samtidig konstateret meget slidgigt i knæet. Knætræning har fjernet mine slidgigt-smerter, MEN jeg har hver mandag aften, når jeg har lavet øvelser i det varme vand, mærket den “gamle” (men nu svage) menisk-smerte på ydersiden af højre knæ.

Det mærkede jeg overhovedet IKKE i aften. HERLIGT ? …. jeg kan jo godt huske, hvor ondt det gjorde, da du trykkede ved netop mit højre knæ, men det har altså virkeligt haft effekt.

Du kan altså være sikker på, at jeg til enhver tid vil give dine behandlinger en varm anbefaling ?

/Kvinde 60 år behandlet med myoreflexterapi

Nakke- og skulderproblemer gennem flere år

Jeg har haft nakke- og skulderproblemer i flere år, og gennem tiden prøvet mange slags behandlinger uden effekt. Nu er jeg kommet hos Vibe Kropsterapi gennem et par måneder, og mærker allerede en markant forbedring. Derudover er Vibeke et yderst behageligt menneske, som jeg er tryg ved at lade mig behandle af.

/Kvinde 47 år behandlet med myoreflexterapi

I dag har jeg genvundet næsten fuld bevægelighed og en ret god styrke i arm/ skulder

Jeg gik til Vibeke med et lille håb om, at hun kunne hjælpe mig af med nogle smerter og bidrage til en større funktion i min højre arm, da jeg et halvt år forinden havde sprængt den ene af bicepsmusklens sener i denne arm.

Det var mit håb, at jeg kunne komme til at bruge den igen – helst uden smerter – til helt almindelige dagligdags gøremål. Jeg havde dette halvår gået til fysioterapi og akupunktur, hvilket hver gang gav en kortvarig lindring men ikke på den nedsatte bevægelse og smerterne kom igen. For at få lidt styrke igen i armen havde jeg prøvet nogle genoptrænende øvelser, men hver gang jeg trænede, fik jeg så ondt i arm og skulder og nakke, at jeg ikke havde mod på at fortsætte.

Men da jeg kom til Vibeke startede hun med, ved hjælp at myorefleksterapi, at løsne op for spændinger, både i – og omkring den beskadige skulder / arm, men også i resten af min krop. Meget hurtigt hjalp det på smerterne og bevægeligheden blev større og større for hver gang. At tage tøj på og af var ikke mere et problem, og snart kunne jeg begynde at styrketræne min arm og skulder, uden at få smerter. I dag har jeg genvundet næsten fuld bevægelighed og en ret god styrke i arm/ skulderen, at jeg i det daglige ikke tænker over at den ene del af bicepsmusklen ikke fungerer.

Det var simpelthen et lille mirakel – ærgerligt at jeg ikke havde tænkt på det før. Men jeg havde ikke hørt om myorefleksterapi før, på trods af at jeg kender til flere alternative behandlingsformer.

Men hermed var miraklet ikke slut. Jeg har gennem mange år også været hæmmet og generet af en rygskade i lænden, som med tiden havde påvirket hele rygsøjlen, hals og nakke, givet slidtage, nedsat funktion og smerter, som jeg så småt havde indstillet mig på at jeg måtte leve med.

Men sidegevinsten ved behandlingen af min skulder var, at jeg også begyndte at få det bedre i ryggen og nakken. Så jeg er forsat med myorefleksterapien, samtidig med at jeg er gået i gang med styrketræning og det går bare fremad. Idag kan jeg klare betydeligt mere end jeg har kunnet i mange år og tilmed har jeg meget mindre ondt og oveni er min mave tarmfunktion blevet bedre og humøret blevet bedre.

Derfor kan jeg meget anbefale denne terapiform.

/Kvinde 60 år behandlet med myoreflexterapi

Svimmelhed

Jeg vil sige dig stor tak for hjælpen, da du har hjulpet mig med min svimmelhed. Det er dejligt, at det ikke svimler for mig, når jeg drejer hovedet. Jeg kan ligge mig i sengen, uden at det hele suser rundt for mig, og jeg vågner heller ikke om natten, når jeg vender mig.

/Kvinde 47 år behandlet med myoreflexterapi og kranio-sakral terapi

Problemer i baglåret ved løb

Tak for behandling – det gik godt. Efter 5-6 uger med problemerne i baglåret når jeg havde løbet 4-5-km, løb jeg i går 14 km uden at mærke noget til det. Jeg gjorde mig ellers meget umage med at mærke efter.

/Mand, 55 år behandlet med myoreflexterapi

Min hals og nakke var trukket til venstre

– ondt i korsben- og lændeområdet
For nogle år siden opdagede jeg, at min hals og nakke var trukket til venstre (det kan bedst beskrives som, at det lignede Det skæve Tårn i Pisa) og at mit hoved som kompensation herfor var roteret mod højre.

Da jeg i april 2014 læste en artikel i lokalavisen om Vibe Kropsterapi, fik jeg en fornemmelse af, at her kunne være hjælp at hente. Og ganske rigtigt: efter 2 behandlinger sad mit hoved lige på halsen igen! Det var skønt. Nu kunne jeg holde ud at se mig selv i spejlet igen. Halsen og nakken er stadig trukket til venstre, men det arbejder vi videre med og muskelspændingerne giver sig gradvist.

Under forløbet fik jeg på et tidspunkt meget ondt i korsben- og lændeområdet på grund af, at mit job ændrede karakter og blev mere fysisk belastende end sædvanligt. Så da jeg havde en aftale hos Vibe, prioriterede vi at arbejde med dette område og blot 1 behandling gjorde underværker. Jeg havde forestillet mig alle mulige skræk-scenarier, som at jeg var ved at få en diskusprolaps, slidgigt eller andet, der ville medføre, at jeg blev nødt til at sygemelde mig. Men koncentreret behandling af dette område gjorde som nævnt underværker og smerterne fortog sig.

Så jeg kan varmt anbefale Vibe Kropsterapi.

/kvinde, 55 år behandlet med myoreflexterapi og akupunktur

En kombination af flere behandlingsformer med et meget positivt resultat

Jeg kontaktede Vibeke med henblik på, at min datter (12 år) skulle prøve kranio sakral terapi for at afhjælpe fordøjelsesproblemer. Med en grundig forberedende samtale afdækkede Vibeke et behov for også at tage fat på andre problemer, som hun på fornem vis evnede at se, var forbundet med hinanden.

Forløbet blev derfor en kombination af flere behandlingsformer med et meget positivt resultat. Min datter har gennem hele forløbet følt sig tryg og hver gang set frem til 1 times afslapning i fred og ro med hende i centrum.

/Mor til pige, 12 år behandlet med myoreflexterapi, kranio-sakral terapi og akupunktur

Udtalelser

At vælge terapeut handler om tillid til resultater, derfor har jeg samlet en række klientudtalelser. Da du skal have lov til at være helt anonym og tryg hos mig har jeg holdt navne ude af listen.

/Vibeke Kristensen

Det har hjulpet virkelig meget mod de spændinger, jeg havde i hovedet.

Jeg blev af min kiropraktor anbefalet at finde et sted, hvor jeg kunne få kranio-sakral terapi, akupressur og øreakupunktur, da jeg har en længerevarende hjernerystelse (postkommotionelt syndrom).

Jeg startede hos Vibe Kropsterapi, hvor jeg har fået behandlinger med kranio-sakral terapi, øreakupunktur og akupressur. Det har hjulpet virkelig meget mod de spændinger, jeg havde i hovedet, og dermed også været med til at mindske den daglige hovedpine.

Vibe Kropsterapi er et dejligt, lille hyggelig sted, hvor jeg har følt mig taget rigtig godt imod. Der er dæmpet, rolig musik, og man bliver forkælet med at blive pakket ind i et dejligt tæppe.

Jeg føler at kranio-sakralterapi, øreakupunktur og akupressur er nogle rigtig gode alternative behandlingsformer, som jeg gerne vil give mine varmeste anbefalinger mod spændinger i hovedet.

/Kvinde, 45 år behandlet primært med kranio-sakral terapi og akupressur

Efter to behandlinger var min hovedpine helt forsvundet.

Jeg havde i forbindelse med en pandehulebetændelse fået en meget slem konstant hovedpine.
Jeg fik to penicillinkure – lige meget hjalp det.

Jeg blev blev så gjort opmærksom på Vibekropsterapi og fik aftalt en tid. Efter to behandlinger
var min hovedpine helt forsvundet. Det var meget dejligt at slippe af med den slemme hovedpine.

Jeg vil gerne anbefale klinikken til andre, der går rundt med et eller andet.

/Mand, 68 år behandlet med myoreflexterapi

Efter to behandlinger var min hovedpine helt forsvundet.

Jeg havde i forbindelse med en pandehulebetændelse fået en meget slem konstant hovedpine.
Jeg fik to penicillinkure – lige meget hjalp det.

Jeg blev blev så gjort opmærksom på Vibekropsterapi og fik aftalt en tid. Efter to behandlinger
var min hovedpine helt forsvundet. Det var meget dejligt at slippe af med den slemme hovedpine.

Jeg vil gerne anbefale klinikken til andre, der går rundt med et eller andet.

/Mand, 68 år behandlet med myoreflexterapi

Efter endt behandling har spændingerne i kæberne været væk

Jeg har i en periode været ramt af stress pga. af mit arbejde. Jeg har bl.a. haft svært ved at sove om natten, ondt i ørene, spændinger i kæberne og svært ved at slappe af – i det hele taget haft et dårligt velbefindende.

Jeg har i den forbindelse fået nogle behandlinger ved Vibeke – under behandlingerne har jeg virkelig formået at kunne slappe rigtig godt af og derved oplevet en rigtig dejlig ro i kroppen. Efter endt behandling har spændingerne i kæberne været væk, det samme har gjort sig gældende for smerten i forbindelse med ørene. Skulderne har været sænket – en rigtig dejlig afslappethed i kroppen. Efter behandlingerne er min søvn også blevet meget bedre. Der er faktisk flere og flere nætter, hvor jeg har sovet ”igennem”.

/Kvinde, 42 år behandlet med kranio-sakral terapi og myoreflexterapi

Jeg var i en tilstand af velvære, som opløste min stresstilstand.

Jeg fik under behandlingen en god fornemmelse af, at kroppen sank dybt ned i briksen og jeg var i en tilstand af velvære, som opløste min stresstilstand, da den nærmest “smeltede” væk!

/Kvinde, 45 år – ansigtsbehandling

En skøn behandling for både krop og sjæl.

Spændingerne forsvinder og man føler sig totalt afslappet og som født på ny. Behandlingen af ansigtets muskler, hud m.m. forgrener sig til resten af kroppen og helt ud i fingerspidserne, som summer af varme og afslappethed.

/Kvinde, 40 år – ansigtsbehandling

Hjem

Ring op

Lokation

Book tid