Jeg gik til Vibeke med et lille håb om, at hun kunne hjælpe mig af med nogle smerter og bidrage til en større funktion i min højre arm, da jeg et halvt år forinden havde sprængt den ene af bicepsmusklens sener i denne arm.
Det var mit håb, at jeg kunne komme til at bruge den igen – helst uden smerter – til helt almindelige dagligdags gøremål. Jeg havde dette halvår gået til fysioterapi og akupunktur, hvilket hver gang gav en kortvarig lindring men ikke på den nedsatte bevægelse og smerterne kom igen. For at få lidt styrke igen i armen havde jeg prøvet nogle genoptrænende øvelser, men hver gang jeg trænede, fik jeg så ondt i arm og skulder og nakke, at jeg ikke havde mod på at fortsætte.
Men da jeg kom til Vibeke startede hun med, ved hjælp at myorefleksterapi, at løsne op for spændinger, både i – og omkring den beskadige skulder / arm, men også i resten af min krop. Meget hurtigt hjalp det på smerterne og bevægeligheden blev større og større for hver gang. At tage tøj på og af var ikke mere et problem, og snart kunne jeg begynde at styrketræne min arm og skulder, uden at få smerter. I dag har jeg genvundet næsten fuld bevægelighed og en ret god styrke i arm/ skulderen, at jeg i det daglige ikke tænker over at den ene del af bicepsmusklen ikke fungerer.
Det var simpelthen et lille mirakel – ærgerligt at jeg ikke havde tænkt på det før. Men jeg havde ikke hørt om myorefleksterapi før, på trods af at jeg kender til flere alternative behandlingsformer.
Men hermed var miraklet ikke slut. Jeg har gennem mange år også været hæmmet og generet af en rygskade i lænden, som med tiden havde påvirket hele rygsøjlen, hals og nakke, givet slidtage, nedsat funktion og smerter, som jeg så småt havde indstillet mig på at jeg måtte leve med.
Men sidegevinsten ved behandlingen af min skulder var, at jeg også begyndte at få det bedre i ryggen og nakken. Så jeg er forsat med myorefleksterapien, samtidig med at jeg er gået i gang med styrketræning og det går bare fremad. Idag kan jeg klare betydeligt mere end jeg har kunnet i mange år og tilmed har jeg meget mindre ondt og oveni er min mave tarmfunktion blevet bedre og humøret blevet bedre.
Derfor kan jeg meget anbefale denne terapiform.
/Kvinde 60 år behandlet med myoreflexterapi