Myoreflexterapi i Horsens

Myoreflexterapi i Horsens

Ved en behandling med myoreflexterapi kigger jeg på dig og din krop som helhed. 

Kropsterapi i Horsens

Myoreflexterapi i Horsens

Ved en behandling med myoreflexterapi kigger jeg på dig og din krop som helhed. Jeg er interesseret i din kropsholdning og de mønstre, som afspejler sig i denne. Kroppen ”sladrer”, og giver ofte et billede af, hvorfor du står med dine symptomer. Hos Vibe Kropsterapi i Horsens kombinerer jeg gerne myoreflexterapi med andre af mine behandlingsformer fx. Kranio Sakral terapi.

Oplever du følgende?

  • Kæbespændinger
  • Hovedpine
  • Nakkespændinger
  • Ondt i ryggen
  • Lyskesmerter
  • Skulderproblemer
  • Smerter/summen i arme og fingre
  • Golf/tennisalbue
  • Svimmelhed
  • Symptomer opstået efter fald, forstuvninger, ulykke, traume
  • Stress
  • Spændinger/smerter/uro i brystkassen
  • Skader opstået over tid ved en specifik sportsgren
  • Tilbagevendende skader samme sted
Kropsterapi i Horsens

Kroppen husker gamle smerter

Jeg er i vores indledende samtale interesseret i at høre, hvordan symptomet er opstået, men også om evt. andre fysiske/psykiske udfordringer samt ”gamle” smerter, fald, traumer, idet kroppen husker. Det kan være meget brugbare oplysninger for at finde frem til årsagen til dine symptomer.

Sådan foregår en behandling med myoreflexerapi
Når du kommer i klinikken og får behandling med myoreflexterapi foregår det oftest ryg- eller maveliggende samt siddende på min briks. Til tider skal du under behandlingen foretage forskellige bevægelser for på den måde at deltage aktivt i at få muskler til at løsne sig. Du vil afhængig af dine symptomer kunne få øvelser at gøre hjemme – som hjælp og støtte til behandlingen.

Teknikken jeg bruger er tryk. Områderne, jeg arbejder med, kan være ømme, og du vil opleve ømheden fortage sig under behandlingen. Mine klienter fortæller, at samtidig med at ømheden fortager sig, giver behandlingen en afslappende fornemmelse i kroppen.

Hvad er Myoreflexterapi?

Muskler hænger sammen i lange kæder, og følger meridianerne med meget stort sammenfald. Derfor kan man også kalde en meridianbane for en muskelmeridian, idet et forløb af muskler eller dele af muskler løber langs meridianerne i brede bælter.

Myoreflexterapi er en moderne form for akupressur

Myoreflexterapien er en moderne form for akupressur, hvor man trykker på musklernes tilhæftninger på knoglerne, for at afspænde musklerne. En spændt muskel holder på energi – denne frigives og fordeles mere hensigtsmæsssigt i kroppen ved afspænding.

Vi arbejder ofte på kroppens forside

I Myoreflexterapi arbejder vi ofte på kroppens og halsens forside, for at fjerne spændinger og smerter på kroppens bagside. Baggrunden for dette er en interesse i musklerne/muskelkædernes samarbejde på forside og bagside af kroppen. En forkortet muskel på den ene side skaber en for lang muskel på den anden side. Der arbejdes også længere oppe eller nede på den muskelkæde/muskelmeridian, som responderer på smerten.