Profil

Mit navn er Vibeke Kristensen. Jeg er født i 1972, og bor i Søvind ved Horsens sammen med min familie.

Myoreflexterapeut, Akunpunktør og Kranio sakral terapeut

Jeg er uddannet  Myoreflexterapeut ved Dr. Kurt Mossetter,  akupunktør ved Anne Marie Vester og Kranio-sakral terapeut ved Stanley Rosenberg Instituttet.

Jeg er medlem af foreningen Praktiserende Akupunktører (PA) samt Registreret Alternativ behandler (RAB-godkendt). Jeg er ligeledes medlem af Foreningen af professionelle kropsterapeuter i Danmark samt RAB-godkendt i Kranio sakral terapi. Dette  indbefatter videreuddannelse i anatomi/fysiologi samt sygdomslære.

Den indledende dialog med klienten er af stor betydning
I mit arbejde som kropsterapeut er den indledende dialog med klienten af stor betydning. Det er her, vi finder ind til essensen af klientens udfordringer. Jeg har en værktøjskasse bestående af akupunktur, øreakupunktur, posturologi og kranio-sakral terapi, og det er her jeg leder for at kunne give mine klienter mest mulig hjælp.

Jeg er oprindelig uddannet lærer, og har igennem 12 år arbejdet på en folkeskole i Aabenraa. I mit arbejde som kropsterapeut drager jeg stor nytte af de menneskelige erfaringer, jeg har fået gennem lærerjobbet.

Når kroppen gør ondt

At kroppen i perioder gør ondt kender vi alle. Noget kræver handling. Det er her, jeg har noget at tilbyde med min baggrund. For mig dækker dette udtryk bredt. At kroppen gør ondt handler nødvendigvis ikke kun om fysiske smerter, men også om psykiske udfordringer, og til tider sammenhængen mellem disse. Jeg brænder for at finde ”essensen” i mine klienters udfordringer, idet jeg tror på, det hjælper dig mest muligt.

Gør din krop ondt, så ring til mig på på tlf 22 43 45 34 for mere information.

Vibeke-massage akupunktur wellness ansigtsbehandling kranio-sakral terapi

shopify analytics